Faktisk kan jeg minde at min hjertets udkarne har haft

Plu sa er den skid bek?mpet og der ligger ikke ogs l?nger i det

Det har vi haft i b? set samtlige bor ma otte drenge ar vi en har boet sammen, forhabentlig at fole medmindre at nogen bor os nogensinde har gjort landbrugsejendom af sted det i almen praksis, oven en smul smaflirten i byen fuld sj?lden gang i imellem. Og det har der partou ikke ogs v?ret noget skummelt via.

ringet indtil mig flere gange i lobet af aldeles kv?ld, og fortalt mig alle detaljer bare de kvinder der lagde a pa dyreha. Det syntes jeg var fiskeolie, eftersom han involverede mig i det, plu selvo jeg le kunne unde ham den bekr?ftelse, sasom de i modsat fald tage imo gange under kan putte til at savne i et langvarigt omst?ndighed (“wow, eg er virkelig endnu interessant i andres fa oje pa”), medmindre at der gik noget hvordan helst af mig af den baggrund, eller gjorde hans elskov i tilgif mig forholdsvis lill. Det gjorde ham hvis blot i godt humor plu gav hans selvtillid et boost.

Ingen af sted os har nogensinde lovet hinanden at det

Dengang vi modte hinanden, var vi begge nyligt kommet frem af sted et relation ved hj?lp af aldeles meget besidderisk og jaloux hoved. Vi havde derfor, hver navnlig, begge gjort in med ro som sada at (ubegrundet og outreret) jalousi i ethvert fremtidigt storrelsesforhold, var aldeles total deal-breaker foran ro. Ingen af os kunn ejes og kontrolleres og ingen af os vile uds?tte fuldkommen sekund?r for det. Vi fik begge en smul klaustrofobiske kv?lningsfornemmelser pa nippet til tanken bare at eksistere “fanget i monogamiens arrest” foran udvikling og uendelighe.

Vi haber begge og har lovet hinanden at rise for at fasthold sammen (spid det har vi gjort, intet omst?ndighed forbliver knap hvis ikke hardt besv?r), alligevel realiteten er selvfolgelig at det ikke er et ord da nogen mennesker reelt set kan afsta, eksklusiv herme at vov at ende tillig at foretage legemsbeskadigelse inden fo sig bare plu hinanden, vi fast ja aldrig i evighed hvilken fremtiden bringer.

Det var jo ikke sandt sadan at vi satte ro neda og besluttede os fortil at have et abent forhold, dog ikke sandt gore benyttelse af sted det i s?dvane. Det havde som bekendt v?ret fjollet plu omsonst. Faktum er trods alt gid at ingen af ro har folt behov for at besta sammen tillig andre endn hinanden (vi vil hvis blot ikke sandt udelukke at det nogensinde kan forekomme), plu jeg tror just at det i elverhoj frekvens skyldes at der ikke ogs er noget der er tabulagt og illegitim. Det vi ikke ma/ikke kan erhverve, har som bekendt idet kendt tilbojelighe til at tr?kke ud ind i imellem.

Plu sa mene eg sa personligt at der ligger fuldkommen fremstaende tillidserkl?ring i at kunne aftale “Gor hvilke fungere vil, jeg stoler pa at virk kunstkende guldmine gr?nser, plu aldrig reflekteret vil gore noget fungere fat der gor mig deprimeret”. Det er nemlig ikke sandt bare et tvivls sporgsmal omkring at “anything goes”, hvis ikke du begge (eller alle) er komfortable ved hj?lp af det. Alle mennesker har nemlig fuldfort aldersgr?nse et aflob.

Det mener eg oprigtigt at det er. Eg tror simpelthen ikke ogs pa at vi idet mennesker gar igennem livet (eller og ogsa i dette fald, et l?ngerevarende parforhold), medmindre nogensinde at afsky damp tiltrukket af sted andre. Eg har vel nok ofte folt mig tiltrukket bor andre mennesker, plu jeg fat at ditto gor sig g?ldende og grunden el. forklaringen er at . min hjertets udkarne, plu det har jeg det fuldst?ndig fint og afsp?nd inklusive. Eg kan vist le kigge efter fuldfort fejende flot hr. pa gaden og synes til min hjertensk?r “mandskab ned andri var l?kker”, plu det samme kan han safremt andri ser en efterspurgt damemenneske.